Om os 

Thyborøn Stevedore A/S opererer i de tre havne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande og arbejder 24/7 på at yde kunderne den bedste service

Thyborøn stevedore A/S

Thyborøn Stevedore A/S tilbyder alle former for maritim service og stevedoreopgaver.

Virksomheden har drevet disse aktiviteter igennem de sidste mange år på havnen i Thyborøn, først under moderselskabet Danske Fiskeauktioner A/S navn og efterfølgende under navnet Thyborøn Stevedore.

Vi er en moderne, dynamisk virksomhed, der med tilstrækkelige ressourcer, et godt udgangspunkt og en god placering kan tilbyde komplette stevedore og transportløsninger til vore kunders store tilfredshed.

På vort kontor i Thyborøn råder vi over administrative medarbejdere med speciale indenfor logistik, og erfarne truck- og maskinførere sørger for læsning og losning af skibe, banevogne og lastbiler.

Vi har foruden det fastansatte personale mulighed for at benytte os af timelønsansatte, der er tilknyttet moderselskabet i vestkysthavnene i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde, hvilket betyder, at vi er meget fleksible i alle døgnets 24 timer.

I Thyborøn Stevedore A/S sætter vi en ære i at løse de opgaver vi får på en hurtig og effektiv måde uden bøvl for kunden – og til den rette pris.